Tre stærke navne til Nibe Festival 2023




Link kopieret

Nationalt
112
Erhverv
Familie
Fritid
Nyheder
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.
Benjamin Hav & Familien
Lige dele imponerende talent, særegenhed og gennemført underholdende. Vel den bedste måde at beskrive Benjamin Hav & Familien på.
November-koncerten i AKKC var en magtpræstation og et jordskred af en koncert, som gav de vildeste anmeldelser.
Heldigvis er den underholdende og overbevisende familie tilbage i Nibe torsdag d. 29. juni med deres fantastiske sceneshow.
Saveus
Er efterhånden blevet en magtfaktor på den danske musikscene. Fylder de store arenaer, har væltet Orange hos storebror i Roskilde og tonser ud i æteren med det ene mageløse hit efter det andet.
Saveus er der, og vil være der fremadrettet. Også i Nibe, når Saveus lørdag d. 1. juli spiller på Stor Scene.
Hjalmer
Spillede Nibe i 2019, inden verden gik af lave. Nu er Hjalmer så tilbage i Skalskoven. Og det er en opdateret og endnu mere populær Hjalmer, som kan opleves til sommer.
Hjalmer er bare endnu et godt eksempel på et meget succesfyldt generationsskifte på den danske musikscene. Udsolgte koncerter og hits som Istedgade (Uhh), Dig Og Mig, Hvis Du Går og Folk Som Os dokumenterer det så klart og tydeligt.
Følgende navne er pt. offentliggjort:
OneRepublic (30. juni), Lukas Graham (28. juni), The Minds Of 99 (29. Juni), Tobias Rahim (30. juni), L.O.C. (28. juni), Saveus (1. juli), Benjamin Hav & Familien (29. juni), Hjalmer, Oh Land, Hugorm & PRISMA.
Link til line-up: https://nibefestival.dk/musik/line-up/




Link kopieret